Personale
I Grantofte er vi 12 faste medarbejdere fordelt mellem vuggestuen og børnehaven. Vores personalegruppe består af syv uddannede pædagoger, pædagogmedhjælpere, en fast medarbejder, som hjælper til på tværs af de to afdelinger, og en køkkenmedarbejder hvert sted. I vil også møde studerende og vikarer, som løbende bliver en del af vores hverdag.
Vi lægger vægt på, at jeres barn møder velkendte voksne, og at vi har et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne. Vi tror på, at børn trives bedst sammen med voksne, der også har det godt. Derfor gør vi meget ud af at kende hinanden, hjælpe hinanden og skabe et arbejdsfællesskab, hvor vi er trygge ved hinanden og tager fælles ansvar.
Det afspejler sig også i vores trivselsmålinger, som viser en høj grad af trivsel og tryghed blandt medarbejderne. For jeres barn betyder det, at de voksne samarbejder om at skabe en tryg hverdag, hvor der er plads til nærvær og gode relationer.
Ledelse
Mads Hyldebo Hellum er pædagogisk leder i Grantofte.
I er altid velkomne til at kontakte Mads, hvis I har spørgsmål til institutionen eller ønsker at høre mere om hverdagen hos os. I kan kontakte ham på tlf. 20 59 55 85 eller mail jb5g@kk.dk.