- punktet vil løbende blive redigeret den kommende tid her i 2025. Sidste redigering er foretaget den 22/5 2025
KÆRE FORÆLDRE
Denne skrivelse gælder, når vi skal modtage jeres børn om morgenen, og aflevere dem igen om eftermiddagen. Vi vil gerne sikre, at livet ved bussen bliver så fin, rolig og sikker som muligt. Her er nogle gode retningslinjer, som vi gerne ser alle I forældre i fællesskab følger, sådan at der ikke opstår forskelsbehandling. Er det bedsteforældre, onkler, tanter eller andre familiemedlemmer eller venner, der afleverer om morgenen, er det jeres ansvar at informere dem om den ønskede kultur.
Om morgenen ser vi helst at I:
Kommer i god tid. Vi står ved bussen fra klokken 8.00 af. I behøver ikke stå der klokken 8.00. Husk at børnene har brug for en rolig nærværende afsked.
Bussen kører præcis kl. 8.15. Når først bussen begynder at kører, stopper den ikke op for at samle børn op.
Sig farvel (giv knus og kram) i god afstand fra døren, så indgangen ikke bliver blokeret for andre børn, der har sagt farvel og skal ind. Er der børn der er kede af det, eller har svært ved at give slip, så træk jer lidt tilbage op langs muren. Vi sender en voksen ud med støtte til at få en god overgang.
Har I særlige beskeder, så vent med at give dem indtil Jeres barn er gået ind i bussen. Den der står og tjekker børn ind, er fuld optaget af at modtage børnene ved trappen. Helst ser vi morgener uden mange beskeder. Send dem i stedet til os på Aula – til hele personalegruppen.
Bliv IKKE på området, men gå væk efter der er sagt farvel. Bliv ikke og vink når bussen kører. I kan sjældent se særligt meget udefra, men børnene kan tydeligt se jer.
Om eftermiddagen ser vi helst at I:
Vi har brug for at få det bedste overblik når vi lander i Ryesgade. Stå derfor op af husmuren langs bussens højre side.
Vi sender de børn vi kan se der er hentet, hen til jer. I bedes forlade området hurtigst, og ikke have samtaler med andre forældre der. De børn der ikke er afhentet, skal kunne gå frit på fortovet op til glasdøren.
Alle cykler, barnevogne mv. skal parkeres på en måde så de ikke fylder op omkring bussen.
Vil I give særlige beskeder mm, er det den voksen der kommer sidst ud af bussen, I skal henvende jer til. Brug endelig muligheden for at gå med op i Bybørnehaven, hvis I har brug for en kort snak.
NEJ! Har I noget mundgodt med til jeres barn, så stå ikke synligt med det fremme. De lækre sager er en rigtig god idé efter en lang dag, og blodsukkeret trænger til et lille pift. Det er en kærlig måde at sige: "Velkommen hjem. Hvor har jeg glædet mig til at se dig igen."
Nyd det først når I er væk fra området.
Med venlig hilsen og tak for hjælpen, fra alle os i Grantofte.